Lundebjerggård

Kære Alle!

Travle, men dejlige dage.

Sommerudflugten overgik alles forventninger med både kulturelle oplevelser og en dejlig middag på Bellahøjgård. Da vores to busser forlod stedet vinkede personalet farvel med Dannebrogsflag. Rørende.

Indskrivnings-Festdagen blev en fest med god jazzmusik og masser af borgere der så på vores tilbud. Tak til alle for opbakningen.

Fredagsklubbens første efterårsarrangement er 16.09. Husk at købe billet. Det er underholdning af høj kvalitet vi præsenteres for af MC Hansen & Jacob Chano. Den bør du unde dig selv.

Centerrådet har besluttet at genindføre brug af porcelæn/glas mv. ved arrangementer fremover. Første gang ved Fredagsklubben.

Formand Helle Risgaard har efter eget ønske valgt at stoppe som formand. Tak for den store indsats i en vanskelig tid med mange restriktioner og udfordringer.

Centerrådet skal således omstruktureres, men som altid vil fokus være at skabe godt samvær og en god stemning på Lundebjerggård. Her kan vi alle hjælpe med en positiv indstilling.

Fredag den 23.09. Banko. Mere følger.

Hilsen Centerrådet